life in the ghetto...

tirsdag den 22. maj 2007

" Kun for de ikke søvnige!"

Når man nu alligevel ikke kan sove, tænkte jeg, at bloggen havde brug for en opdatering. Og da de rastløse nætter tit ender med selvransagelse, følte jeg, at jeg ville dele mine tanker med jer - vi kan for tiden heller ikke poste billeder, da vores 1. års projekt dumper, hvis vi publicerer det inden eksamen - så ingen fotos på denne side foreløbig. Nå, men mine tanker går i nat på det sjove i fotografiet - når man en gang imellem er frustreret som bare i.. er det godt at minde sig selv om, hvorfor man fotograferer. For mit vedkommende elsker jeg blandt andet det uforudsigelige i fotografiet - du ved aldrig præcist, hvad du har fået med hjem. Før i dag og det nye millenium og digitalfotografiet - fantastisk og forfærdeligt. Efter at jeg har fået mit første digitalkamera føler jeg mig degraderet til en teknisk neandertaler - ( Ingen kommentar fra Emil tak! - medmindre du kan forklarer mig, hvorfor man ikke kan undereksponerer!?) - nå, men min gamle replik om, at jeg kender mit gamle trofaste nikon f4 som min egen bagende - er snart lige så slidt som displayknappen på mit nye digitalkamera - den værste opfindelse i mands minde. Jeg kan ikke lade være med at kigge på displayet - hele tiden - og igen - mere eller mindre. Så nu har jeg besluttet, at jeg fra i morgen vil tape den over - så kan det være slut med det! Lyder det som en dum idé - så er det nok fordi klokken er mange!? - eller en god idé!? Hvis det er lykkes dig at kæmpe dig igennem denne uhørte lange tekst så skriv gerne din kommentar. vi ses - godnat.

mandag den 14. maj 2007

Omkring langsomhed...

... som omtalt i forrige indlæg.

En Ghetto uden Foto

Det regner og vi flygter fra Århus. Sara er allerede taget afsted. Til København for at fotografere børn der går på diskotek. Valde trasker rundt i lejligheden og pakker sit gear. Han vender også snuden mod København. Har en date med en verdensmand på en båd. Og undertegnede, ja, jeg ligger på sofaen. For i morgen at køre mod vest og slå mig ned i et sommerhus ved Vesterhavet. Ved ikke helt, hvem eller hvad jeg skal fotografere. Eneste kriterium er, at det skal gå langsomt. Slet ikke så simpelt som det lyder.

Den 7. juni skal der meget gerne ligge tre stk. 1.årsprojekter klar til aflevering. Det er fanme good times.

torsdag den 10. maj 2007

3 ugers intensiv sportsforløb!

Efter 3 ugers intensiv sportsforløb er her kulminationen - enjoy!

Sara:



Valde:



Emil:



Godt så...

SPORTSHOOTERS!!!

Farum park d. 6 maj Brøndby mod FC Nordsjælland.





tirsdag den 8. maj 2007

Billeder af selv

Selvportrætter er en sjov ting. Sara og jeg gør det.





Valde gør det (men han er for sløv til at sende et billede), mens andre af vores venner ligger deres på nettet.

Det kan man så sige noget klogt om. Alternativt kan man lade andre gøre det. Her er et par citater fra en artikel af Lyle Rexer:
...photographers, rather than putting themselves directly in front of their own lens, feel a need to deflect their image, or refract it, turning what might be a rather straightforward examination of their appearance or an exercise in narcissism into an act of evasion, a Borgesian game of ontological hide-and-seek...

... Most of the ones with mirrors strike me as psychological statements, laying bare the photographer’s own ambivalence regarding the possibilities of self-representation. Or they are examples of a kind of coy distancing, a refusal of availability. In examples where equipment is prominent, the image reinforces either a sense of professional competence or an association with hobby.

Ovenstående citater beskriver jo meget godt de to (helt tilfældige) billeder, som Sara og jeg har lagt her.
Find hele artiklen her og endnu en af Brian Ulrich her.

onsdag den 2. maj 2007

Det er SÅ fint...

Hugget fra pressfotografforbundets hjemmeside...

"... Gennemsnitsalderen ligger på 46 år, men de fleste medlemmer er faktisk mellem 30 og 40. Yngste medlem er Valdemar Jørgensen på 22 år, mens alderspræsidenten er Vagn Hansen på 92."

Eller som Valde sagde i bilen på vej hjem: "det er lidt som at komme sidst i Tour de France"