Jeg tog ned til Alex for at fotograferer ham til vores portrætopgave i dag. Sidst jeg så ham, var i 2000 hvor jeg fotograferede ham til Århus Stiftstidende. Da jeg står og venter på hans trappetrin kommer han pludselig ud og udbryder " Hej Sara" - jeg var ret overrasket over at han kunne huske mig efter 7 år. Vi havde da en hyggelig eftermiddag sammen dengang for 7 år siden, men alligevel. Nå, men Alex er sådan en, hvis man først kender ham, så er man venner. Fantastisk at møde en mand med så mange historier og ting - fra gulv til loft. Måske man skulle fortsætte med at følge ham? Jeg skal i hvert fald derned igen i morgen med billederne, og så har jeg lovede ham at hjælpe med at sætte fliser op på facaden af hans hus til sommer.
1 kommentar:
Nice! I like the light and how it is controlled. It's exposed well so we can still see his face but the sun flare isn't blown out and doesn't look weird. The thing in the background (maybe a ladder) coming out of his forehead is a little distracting, but overall I like it.
Send en kommentar